Præsten - Usikker i sin overbevisning

Jeg fortælleren i Sildig Opvågning er en præst, og beskriver i sin beretning om sit ophold i byen R, som har været en meget stor del af hans liv. Han beskriver de personer som han stiftede bekendtskab med mens han var der, hvor den mest centrale af disse var Elise. Han ser sig selv som en from mand, og mener selv at han har godt styr på sine følelser og lyster, der bl.a. kan ses på hans reaktion dan han første gang han møder Elise. Han siger at ”hverken hans hjerte eller sanselighed kom i mindste bevægelse”, men blot at han blev smigret over hvad han fortolkede som et kærligt håndtryk. I sin fortælling sætter han meget fokus på at skrive alle de negative aspekter af Elise, som om at han prøve at overbevise sig selv om at hun ikke er en passene person. Han beskriver hende som en skøge, der nærmest bevidst ødelagde to hele familie, med hendes uhumske opførsel. Hvad der dog flere gang skinner igennem, er at han på mange måder har en dyb fascination med Elise, der også ses på det faktum at størstedelen af historien omhandler hende. Han siger sågar på et tidspunkt, at han og hende ville have passet godt sammen som ægtepar, på trods af at han forinden har beskrevet hende som en skøge.

Samtidig er fortællingen dog utrolig vinklet, og han giver på den måde ikke et objektivt syn på begivenhederne, men inddrager ofte egen mening på dem. Han roder også til tider rundt i hvornår tingene skete, ikke fordi at han ikke ved dette, men fordi at han har svært ved at forblive i fokus på en bestemt hændelse. Han beskriver på et tidspunkt Elise som en kold vampyr, men dette kommer helt tilfældigt ind i historien, og passer egentlig ikke ind i den sammenhæng hvor det bliver beskrevet. Man kunne derfor sige at hun optager så stor en del af hans sind, hvor hun egentlig går ind og forstyrre andre af hans tanker, som ikke har meget at gøre med hende. Hans handlinger i selve historien virker dog ofte til at gå imod hvad man ville antage at han ville gøre når man bare hører hans tanker. Han prøver i den senere del desperat at forhindrer folk i at høre sandheden bag Major H og Elises affære, på trods af at han er præst, og på den måde burde se en affære som en stor synd. Det virker næsten som om at han prøver at bevare Elises på det tidspunkt gode omdømme, på trods af at han selv ser hende som en syndig skøge.

For at konkludere, lader det til at præsten har valgt at fortælle hele historien, for at overbevise andre, og sig selv, om at han ikke er betaget af Elise. Han får dog svært ved dette, eftersom at hendes indflydelse på hans sind går så dybt, at han ikke kan tænke en tanke færdig uden at indblande hende i den. Han præsentere sig selv som denne kontrollerede person der har magten over hans egne tanker og lyster, men dette bilede falmer jo mere man læser af hans beretning.