Præsten er
opfører sig meget dobbeltmoralsk i historien. Da hans kone fatter mistanke om
affæren mellem Elise og H, bliver han ved at sige at hun tager fejl og at hun
ikke skal dømme andre på den måde. Også da majoren bliver syg og fortæller alt
om sit forhold til Elise, bliver præsten ved med at tale i mod dette. Det
virker som om han ikke vil se sandheden i øjnene.
Jeg-fortælleren virker upålidelig, idet at han
springer meget i tid og i detaljegraden af hans fortælling. Derudover får vi
også fortalt det foregående trekantsdrama igennem en som ikke selv er
direkte involveret i det. En anden ting at bide mærke i er at karaktererne der
indgår i fortællingen er tilslørede, idet de ikke bliver nævnt ved navn.
Man kunne
forestille sig at jeg-fortælleren fortæller denne historie, da han har brug for
at lette sit hjerte, da han jo i mange år havde kendskab til Elise og H’s
affære, men ikke reagerede på denne viden. Han har i lang tid set igennem
fingre med det utroskab som han vidste fandt sted, men har altså undgået
sandheden, indtil han nu fortæller den i historien. Nu da han fortæller
historien vil han gerne have Elise til at virke skyldig, og ham selv til at
fremstå som en uskyldig iagttager.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar