Kan man stole på præsten?

Kan man stole på præsten?

Fortælleren er meget upålidelig og dobbeltmoralsk. Han sviner først fru L til og siger senere at han egentlig gerne ville være sammen med hende. (side 369, line 32)

Fortællerens motiv til at fortælle historien kan være forskellige ting. Man får i starten af fortælletiden at vide at han lige har mødt Elise, altså i ”nutiden.” Det kan være det er det der får ham til at tænke tilbage på det han oplevede mange år tidligere. Hans rolle i den historie han selv fortæller er lidt tvivlsom da han egentlig gerne vil vise at han forsøgte at hjælpe lægen, men på samme tid virker det som om han blev drevet af sin jalousi overfor ham og hans forhold med Elise til at få lægen til at opdage det forhold hans kone, Elise, havde til løjtnanten.

Hans handlinger virker ved første læsning egentlig meget oprigtige og gode, men når man går mere i dybden med historien vil man opdage at han har et skjult motiv. Fortælleren siger blandt andet selv at han tager lægen væk fra løjtnanten og over til vinduet for at skåne ham fra at høre hvad løjtnanten siger, men ved vinduet kan han ”tilfældigvis” se majorinden der har er i Lysthuset.

Han fortæller historien i datid hvor han kigger tilbage på hvad der skete for 25 år siden. Det er med til at gøre hele fortællingen mere utroværdig at det er så længe siden det skete, men fortælleren mener stadig at kunne huske alt, helt ned til den mindste detalje.

Martin Gosmer 2.i