Tak Facebook

Engang var jeg træt og deprimeret. Facebook fylder så meget, og folk bruger det som en måde at fylde andres sider med uinteressant selviscenesættende lort, der ikke har nogen interesse for os andre. Deres Pumpkin Spice Latté på Starbucks, deres hjemmelavede eksotiske måltid, biografturen med kæresten, endnu en omgang selfies i fitness, dybe tekster om livet over filosofiske billeder af solnedgange, ”jeg er så glad i dag! ”, ”mænd er bare lort... ” og så videre, i en uendelig strøm af ordbræk. En af mine veninder skrev for et par timer siden at hun var på McDonald’s. Tak. Så ved jeg også det, og min livskvalitet er forbedret gevaldigt.

Men en dag fandt jeg ud af at Facebook har udviklet et modangreb mod denne slags mennesker. De har indført et par fantastiske funktioner, der sætter en tonet rude mellem afsenderen og modtageren. En af dem er ’følg-knappen’.

Dette vidunder kan sørge for at jeg, uden at fjerne vedkommende som Facebook-ven, stadig kan lukke af for deres strøm af ligegyldighed. Og det helt uden at de ved noget som helst om det! For man vil jo gerne undgå at såre disse mennesker, der helt sikkert kan være søde og dejlige i virkeligheden, men simpelthen ikke har lært at gebærde sig på sociale medier.

Der er også de mennesker, der egentlig ikke skriver så irriterende statusopdateringer, men liker, deler og kommenterer en masse ligegyldige videoer og artikler fra sider, som du ikke er interesseret i at fylder din startside op. Dem kan man også bare blokere.

Tak, Facebook. Du har gjort dig selv mere udholdelig <3

Thomas