Alt det stress om hele tiden at være på, kan være svær at
imødekomme. Specielt når man ikke bakker op om konceptet med de sociale medier.
Men hvem gider ikke at bakke op om dem, når de er vores gigantiske kilde til
verden udenfor vores fire vægge? Kommunikation, underholdning, sladder og
ballade, alt sammen samlet på et sted. Det kan jo ikke blive bedre. Med
Facebook som følgesvend er man altid opdateret om de nyeste trends i samfundet,
mens man hele tiden bliver overrasket over, hvad folk dog kan finde på at
udsætte sig selv for pga. opmærksomhed.
”Den havde jeg fandme ikke set komme. Gud, hvor var det
smart.” Det er den måde folk er begyndt at bære sig selv. Lige præcis denne her
udbasunerede dumhed, man ser overalt. Bare det, at en kvinde, der skal til at
tage et billede til en Facebook-profil for eksempel; at hun vælger at gøre det
oppefra, samtidig med, at hun lader som om, hun har fået sprøjtet et eller
andet ind i læberne. Det er da fascinerende. Og det er blandt andet fordi, jeg
er virkeligt forarget over, at hun gider. Vi er alle en flok opmærksomhedsludere,
og ved at stikke ekstra meget ud får vi stillet vores tørst. På Facebook og
andre sociale medier vrimler det med folk, der kæmper for at få mest
opmærksomhed fra flest mulige. Facebook er simpelthen blevet en syg platform,
hvor kampen for opmærksomhed dominerer.
Al kommunikation, der foregår over Facebook virker bare så
overfladisk, og det bliver ikke bekræftet bedre, når man kan dække sit humør
med en hvilken som helst smiley. Og det kaldes ”at være social”… Jeg synes
generelt, at der er en direkte kontakt via de sociale medier, som ikke altid
har været der. Spørgsmålet er bare om hvor meget denne direkte kontakt er værd?
For ikke at være en dinosaur bør jeg nok gør brug af de sociale medier, men…
tjaa… Jeg kan ikke overtale mig selv. Måske er det opmærksomhedsluderen inde i
mig , der trænger til at stikke ekstra meget ud - i dag stikker man mest ud ved
ikke at tage del i det sociale netværk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar