MIG og Facebook
Ikke Facebook og jeg.
Trykket ligger tungt på mig, mig og MIG. Vurdere, perspektivere og konkludere. Roder
rundt blandt tomme ord, med tommelfingeren parat. Tændt op og klar til start.
Elsker alle de meninger der snaver for åben skue. Internettet er den vilde
skovhave, folket har mistet behovet for at lue. Så ukrudtet vokser langt, alle
har været der engang. ”OMG BBY!” ”burde man afblege håret? #maybe” Alligevel
føler alle sig egnet til at dømme, de andre forældre, som også har modtaget
evnen til at forsømme. Hvor heldig har man lov til at være, hvem der bare havde
500+ likes de bare kunne forære. Væk. Derhen hvor vi allerede er rettet,
speederen i bund uden hænder på rattet.
Elsker de under uddannede vidundere der får
et fix af at rette grammatik. Tilføjer en smiley til min mangel på mimik. Jeg
vil have jeres reaktioner på mine tomme løfter om tomme aktioner. Jeg vil have
tommelfingeren presset op i mit synsfelt, jeg vil have mine statusser liket,
kommenteret og delt. Gemmer mig under jeres reaktioner, som var det mormors
gamle vinter pels. Selv min familie er med på legen, de har læst man skal være
aktive mindst 30 minutter om dagen. Følger med i deres kunstskabte liv, selv
min onkel deler billeder af en tøs der flasher bagen. Lyder det helligt at
kommentere andres fejl? Det var aldrig min mening at løfte hagen. MEN nu har vi
vidst alle forstået at far, for vinteren, har nedlagt sejlet.
Ansigtet er i flere generationers redigering,
manipulering i mørkligning gemt. Bog delen er for længst glemt. Kritik #nemt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar