mandag den 10. november 2014

MIG og Facebook

MIG og Facebook

Ikke Facebook og jeg. Trykket ligger tungt på mig, mig og MIG. Vurdere, perspektivere og konkludere. Roder rundt blandt tomme ord, med tommelfingeren parat. Tændt op og klar til start. Elsker alle de meninger der snaver for åben skue. Internettet er den vilde skovhave, folket har mistet behovet for at lue. Så ukrudtet vokser langt, alle har været der engang. ”OMG BBY!” ”burde man afblege håret? #maybe” Alligevel føler alle sig egnet til at dømme, de andre forældre, som også har modtaget evnen til at forsømme. Hvor heldig har man lov til at være, hvem der bare havde 500+ likes de bare kunne forære. Væk. Derhen hvor vi allerede er rettet, speederen i bund uden hænder på rattet.
      Elsker de under uddannede vidundere der får et fix af at rette grammatik. Tilføjer en smiley til min mangel på mimik. Jeg vil have jeres reaktioner på mine tomme løfter om tomme aktioner. Jeg vil have tommelfingeren presset op i mit synsfelt, jeg vil have mine statusser liket, kommenteret og delt. Gemmer mig under jeres reaktioner, som var det mormors gamle vinter pels. Selv min familie er med på legen, de har læst man skal være aktive mindst 30 minutter om dagen. Følger med i deres kunstskabte liv, selv min onkel deler billeder af en tøs der flasher bagen. Lyder det helligt at kommentere andres fejl? Det var aldrig min mening at løfte hagen. MEN nu har vi vidst alle forstået at far, for vinteren, har nedlagt sejlet.

     Ansigtet er i flere generationers redigering, manipulering i mørkligning gemt. Bog delen er for længst glemt. Kritik #nemt

Ingen kommentarer:

Send en kommentar