Den
49-årige gårdejer Lars Gråfred blev lørdag morgen fundet myrdet på sin egen
mark. De første indikationer tyder på et selvmord, men dybere bevisførelse
tyder på at det ikke er tilfældet. Ofret blev, ifølge politiet, 2-3 timer før
sin død slået bevidstløs med en økse, hvorefter han blev skudt med sit eget
haglgevær skråt oppefra gennem hovedet på to meters afstand. Det kan derfor ikke have været et selvmord,
som først antaget.
Kristian Kynde og Petra Maribo
Efter politiets grundige
undersøgelser har de konkluderet at det kun var konen og den 14-årige
medhjælper der var tilstede på gården natten til lørdag. Det efterlader os ikke
med mange muligheder for hvem morderen kunne være. Naboerne har ydermere oplyst
om at ofret havde til tider hidsige og voldelige tendenser og drak meget.
Dødstidspunktet antages af politiet til at være omkring klokken 03:00 natten
til lørdag.
Ud fra politiets iagttagelser
har vi kunnet konstruere et muligt hændelsesforløb. Der blev fundet stænk af
blod på stuehusets facade og ofrets busker blev der fundet spor af stivbladet
svingel, der kun vokser netop her. Det er derfor sandsynligt at ofret blev
slået bevidstløs her. I køkkenhaven blev der yderligere fundet en del blod, der
var forsøgt skjult med flere skovlfulde jord. Her lå også 23 hagl fra
haglgeværet på jorden. Derfor er det højest sandsynligt at ofret blev skudt og
dræbt ved hegnspælen i køkkenhaven efter at være blevet slæbt dertil fra
stuehuset. Ofret blev herefter kørt i en trillebøre hen til stedet hvor han
blev fundet, og haglgeværet blev lagt ved hans side.
Politiet opfordrer til at man
ringer eller skriver til dem hvis man har set eller hørt noget mistænkeligt
omkring Dolby natten til lørdag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar