mandag den 12. januar 2015

Fake news udvikler kritisk sans

Fake news udvikler kritisk sans

Fake news har til formål at få os til at tænke over mediernes fremstilling af nyheder, få os til at tænke kritisk over for de ting vi læser og generelt kritisere det samfund vi lever i. Fake news kritiserer og parodiere ofte medier, magthavere, samfundet, folket og tidsånden. Man kan genkende Fake news på indholdet af ironi, humor, falske citater, over- eller underdrivelser og ikke mindst den skjulte kritik der altid er at finde. Fake news er dog opbygget som almindelige nyhedsartikler og er som oftest aktuelle og ligner rigtige nyheder, der bruges ofte intertekstualitet hvilket gør at man skal forstå konteksten for at forstå kritikken. Et eksempel på Fake news er hjemmesiden Rokokoposten.dk.

Fake news hjælper os med at udvide vores horisont og udvikle vores kritiske sans af både medier, politikere og gængse normer. Den fremstiller også aktuelle nyheder på en humoristisk og satirisk måde og fremhæver sagens skæve sider.
Fake news er også en måde at nå ud til flere forskellige målgrupper der måske ikke er så opdaterede på nyhedsbilledet, ved at bruge humor og derved gøre det sjovt at få et indblik i hvad der sker i omverdenen. Fake news giver os desuden et lille smil i en nyhedsverden der fokuserer på død og ødelæggelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar